Religiøse røster har succes på Twitter

Når den kristne prædikant Joyce Meyer skriver “If we all knew everything, we wouldn’t need faith” på sin Twitter-profil, giver det mere feedback fra læserne, end når Lady Gaga skriver “I am SO HAPPY and excited to be in New Zealand!! Resting up for our show, I cant wait to sing for you!”

Den konklusion kan man drage ved at studere tal fra analyseværktøjet Twitalyzer. Religiøse røster har succes med at bruge Twitter. Selvom de har færre followers end Lady Gaga, Justin Bieber og Barack Obama er deres indflydelse ofte lige så stor eller endda større.

Ifølge Twitalyzer er Lady Gaga inden for de seneste 7 dage blevet retweetet i alt 530 gange, mens Joel Osteen har oplevet det 1.360 gange, Joyce Meyer 1.318 gange og Rick Warren 1.296 gange. De kristne prædikanter kan dog ikke hamle op med Barack Obama, der er blevet retweetet 3.750 gange og Justin Bieber, der er blevet retweetet 6.099 gange.

Fokus på modtageren
Det er interessant, at de religiøse røster oplever så stor viral spredning med en relativ beskeden skare af followers. Meyer, Osteen og Warren har hver ikke over en million followers, mens Lady Gaga har 24,5, Justin Bieber har 22,8 og Barack Obama har 16,3 millioner.

Ifølge Twitter-medarbejderen Claire Diaz-Ortiz skyldes succesen blandt andet, at tekstboksen i en Twitter-opdatering passer som fod i hose til længden af et bibelvers ledsaget af en kort kommentar.

Forskelle i budskabernes karakter har formentlig også en stor betydning. Hvor budskaberne fra Lady Gaga, Justin Bieber og Barack Obama er centreret om afsenderne og deres koncerter, udgivelser, medieomtale og politik, handler de religiøse tweets typisk om modtageren og består ofte af positive opmuntringer.

Joel Osteen skriver for eksempel: “Don’t give up on your dreams. You may have waited a long time, but the good news is, God still has a way to bring them to pass,” og i samme stil skriver Rick Warren: “One reason why some of your prayers arent answered now is that your life on earth isnt the end of your story.”

Mange af de religiøse tweets er formuleret som korte visdomsord eller kommentarer til aktuelle problemstillinger. Det gør dem lettere at retweete end kendisopdateringerne, der ofte er mere strategiske, kommercielle eller indforståede.

Dansk gennembrud på vej?
I Danmark er Twitter endnu ikke slået igennem for alvor, selvom mediets popularitet er voksende. Det er især politikere, der har held med at bruge Twitter strategisk, mens de religiøse røster ikke fylder meget.

I takt med at Twitters popularitet vokser, kan det dog også blive relevant for religiøse frontfigurer at tage mediet i brug. Og skal de lære noget af tallene fra Twitalyzer, må det være, at vil man opnå en stor viral spredning af sine budskaber, er det en god ide at formulere sig i korte, klare sætninger, der har fokus på modtagerne og deres hverdagsproblemstillinger.

Gode nyheder fra folkekirken!

Folkekirken er kriseramt, skal man tro mediebilledet de seneste måneder. Historierne har primært handlet om kirkelukning og strid om homoseksuelle vielser, og selv i påskedagene var det kun få positive historier fra det folkekirkelige univers, der nåede medierne. En af dem var historien om den nordjyske sognepræst, Christian Grund Sørensen, der via Twitter formidlede påsken til 325 personer.

Der er heldigvis også mange andre gode nyheder fra folkekirken, krisestemningen til trods. I en rundspørge, som KirkeWeb har lavet blandt 40 kirker, oplever 38 procent, at de takket være deres web-kommunikation kommer i kontakt med flere i sognet. Og flere ser også en direkte sammenhæng mellem kommunikationen online og antallet af besøgende i kirken.

Samtidig har vi gennemgået besøgstal fra 13 kirkehjemmesider og set en vækst på 26 procent fra februar 2011 til februar 2012. I gennemsnit er der kommet 161 flere månedlige besøgende på hver kirkehjemmeside på et år. Igen er det et tegn på, at det fortsat er muligt at skabe interesse for folkekirken, og at nye kommunikationskanaler kan være en af vejene.

Det er naturligvis naivt at tro, at en hjemmeside eller en Facebook-side alene kan vende en kirkes skæbne. Skal kommunikationen virke, må der selvfølgelig være et indhold, der er værd at formidle. Men er den del i orden, kan værdien af målrettet kommunikation næppe undervurderes. Kirken er ikke længere det naturlige samlingspunkt i sognet, og få kommer af sig selv for at finde ud af, hvad der sker i kirken. Vil kirken have fyldt kirkebænke og stole til gudstjenester og arrangementer, må den i stigende grad styrke kommunikationsindsatsen.

I nogle sogne vil kirkebladet fortsat være det rette medie, mens der i andre sogne skal andre midler til. En landpræst fortalte mig for nylig, at de takket være en vedholdende insisteren på at have en velredigeret og opdateret hjemmeside, nu havde vænnet sognets beboere til at gå ind på hjemmesiden og læse nyheder fra kirken. Andre har gode erfaringer med at bruge nyhedsbreve, SMS-udsendelser og Facebook, der mere direkte når folk end en hjemmeside.

Situationerne er forskellige, men fælles for alle sogne er, at man for det første er nødt til at kende sit sogns sammensætning og medievaner for at kunne kommunikere klart og målrettet. For det andet er man nødt til at afsætte de nødvendige ressourcer for at komme i mål med sin kommunikation. Og endelig for det tredje skal man have en vis portion tålmodighed og udholdenhed for at indkøre nye kommunikationskanaler i et sogn.

Internettet og de nye medier kan aldrig redde folkekirken, men de kan være med til at synliggøre de gode historier fra kirkens dagligdag og engagere flere mennesker i gudstjenester og aktiviteter. Og på den måde er de en klar nødvendighed for en folkekirke, der ønsker at gøre sig gældende i en tid, hvor kirke og kristendom ikke er en selvfølgelig del af folks hverdag.

Læs også:

Flot besøgsvækst på kirkesider
Fyraftensmøder i København og Aarhus om kirken på nettet

Dagens ord til umotiverede danskere

Anmeldelse:

Siden folkekirken.dk for netop to år siden blev relanceret i en ny og mere ambitiøs version, er der løbende kommet nye oplevelser for den besøgende. Indtil videre har det primært været artikler om kirke og tro, der har præget siden, men med sidste uges lancering af “Dagens ord” i samarbejde med Danmarks Radio er det nu også blevet muligt at holde andagt online.

Den nye hjemmeside, der også fungerer som mobilhjemmeside eller næsten-app, indeholder fire elementer med overskrifterne Tanken, Salme, Bønner og Velsignelsen.

“Tanken” er nok det mest nyskabende, for her er det lykkedes at få præster til kort og klart at komme med et budskab på baggrund af et enkelt bibelvers. Det er vedkommende og relevant og tilpas kort til, at man bliver hængende til enden, selvom man har mange andre hjemmesider og applikationer, man gerne vil besøge.

Klikker man på “Salmen” kan man høre Folkekirkens Ungdomskor synge udvalgte salmer fra Salmebogen. Selvom de synger pænt, er det en stor mangel, at man ikke samtidig kan se billeder eller video, der understreger salmens budskab.

Under “bønner” kan man læse andres bønner og dele sine egne. Det fungerer fint, og tanken om at man kan hente inspiration i andres bønner, er sympatisk. Samtidig kunne man godt ønske sig, at også Fader Vor og eksempelvis Salmebogens bønner kunne være tilgængelige i denne sektion som et lidt mere gennemreflekteret supplement til de mere hurtigt formulerede personlige bønner.

“Velsignelsen” er ganske enkelt den aronitiske velsignelse oplæst af biskop Peter Skov-Jakobsen. Det gør han godt, men igen kunne man godt ønske sig et levende billede til at ledsage ordene.

Bortset fra velsignelsen kan man uddele hjerter til alle elementerne lige fra andre brugeres bønner og til salmerne, ligesom man også har mulighed for at videresende hvert enkelt element til en bekendt via e-mail. Lige nu er det ikke muligt at dele sine oplevelser med “Dagens ord” på Facebook eller Twitter, men det bør komme.

Det skal blive spændende at se, hvordan denne satsning bliver taget imod. Styrken ved siden er dens gennemførte enkelhed, hvor alle unødvendige ord og forklaringer er skåret væk, og hvor alt fremstår skarpt og professionelt. Ulempen er at den kan virke lidt upersonlig og kold, især fordi der er så få billeder af levende mennesker på siden.

Den største udfordring bliver imidlertid at skabe interesse for selve ideen. I 2009 spurgte jeg 1.015 danskere om, hvad de gerne ville se på en folkekirkehjemmeside, og kun 5 procent svarede, at de ville finde det interessant at se videoklip om tro, og lige så få var interesserede i at læse og skrive bønner online.

Med “Dagens ord” er folkekirken kommet online med tilbud om trospraksis. Nu ligger der en stor opgave foran med at gøre danskerne – og særligt de unge, som er sidens målgruppe – interesserede i at tage del i den. Når de sidste justeringer af siden er på plads, skulle kirken måske udnytte lejligheden til en massiv kampagne på busser og i aviser med en opfordring til at bruge “Dagens ord” som et pusterum i en travl hverdag.



Besøg “Dagens ord”:
www.folkekirken.dk/dagensord

Her er folkekirken på Facebook

Lige efter Google er Facebook det website, der har allerflest danske brugere. Ifølge tal fra Danmarks Statistik (2010) benytter 51 procent af befolkningen sig af Facebook, mens beslægtede tjenester som LinkedIn, Twitter og MySpace til sammenligning kun samler mellem 3 og 8 procent af befolkningen.

Folkekirken er også at finde på Facebook. En optælling viser, at der i alt er omkring 30 sogne- og valgmenigheder, der har Facebook-grupper eller -sider med flere end 100 medlemmer eller fans. Den største af disse drives af Aarhus Valgmenighed og har 525 medlemmer, mens Vonsild Sogn (Kolding) og Vor Frelsers Kirke (København) følger derefter.

Udover menighedssider er der også anden kirkelig aktivitet på Facebook. Folkekirken.dk har en side med 592 sympatisører, og der findes også flere større natkirkesider. Natkirken i Københavns Domkirke har eksempelvis 416 medlemmer i sin gruppe. Dertil kommer mindre sider og grupper i forbindelse med konfirmationer, babysalmesang, koncerter m.m.

Hvor Facebook-grupper og -sider primært bliver brugt til at gøre opmærksom på arrangementer og begivenheder, har folkekirkepræsternes personlige profiler en anden funktion. I 2009 havde 17 procent af præsterne (og 29 procent af dem under 40 år) inden for en tremåneders periode brugt Facebook i forbindelse med deres arbejde til eksempelvis at holde kontakt med menigheden, dele prædikenovervejelser og yde sjælesorg via chat.  

I dag er internettet langt mere end hjemmesider, og har man ikke andet end en hjemmeside, vil ens online-kontaktflade være begrænset. Ønsker man at møde mennesker på internettet, må man kommunikere på de sider, platforme og netværk, som folk til dagligt bevæger sig rundt på – og her er Facebook fortsat et vigtigt sted.

De største sogne- og valgmenighedssider på Facebook
1. Aarhus Valgmenighed (gruppe) – 525
2. Vonsild Sogn (side) – 363
3. Vor Frelsers Kirke (gruppe) – 299
4. Byens Valgmenighed (gruppe) – 289
5. Århus Bykirke (gruppe) – 284
6. Karlslunde Strandkirke (gruppe) – 259
7. Kolt Kirke (gruppe) – 257
8. Sæby og Gershøj kirker (side) – 247
9. Grønnevang Kirke Hillerød Øst (gruppe) – 231
10. Trinitatis Kirke (side) – 179
11. Vallensbæk Kirke (gruppe) – 175
12. Kristkirken på Enghave Plads (side) – 174
13. Brorsons Kirke (gruppe) – 151
14. Nr. Herlev Kirke (side) – 150
15. Harboøre Kirke (gruppe) – 142
16. Lindehøj Kirke (gruppe) – 137
17. Mariakirken (side) – 135
18. Københavns Domkirke – Vor Frue Kirke (side) – 135
19. Aarup Kirke (gruppe) – 135
20. Frederiks Kirke (side) – 132
21. Gellerup Kirke (gruppe) – 121
22. Jelling Kirke (side) – 120
23. Sankt Nikolai Kirke Kolding (gruppe) – 110
24. Ansgar Kirke (gruppe) – 109
25. Søndersø Kirke – min kirke..!! (gruppe) – 106
26. Århus Domkirke (side) – 103
27. Brønderslev Kirke (gruppe) – 100

Andre kirkelige sider på Facebook
1. KFUM og KFUK i Danmark (side) – 1824
2. Indre Mission (side) – 1172
3. Folkekirken.dk (side) – 592
4. Dansk Oase (gruppe) – 559
5. Luthersk Mission (gruppe) – 477
6. Natkirken i Københavns Domkirke (gruppe) – 416
7. Trinitatis Natkirke (gruppe) – 311
8. Trinitatis Natkirke (side) – 248
9. Rytmisk gudstjeneste i Herning Kirke (gruppe) – 134
10. Natkirken i Odense Domkirke (gruppe) – 115

(Optalt 21. juni 2011. Kirkesiderne og -grupperne er fundet ved at gennemgå resultatlister på følgende søgeord i Facebooks søgefelt: kirke, sogn, menighed, valgmenighed, domkirke, bykirke. Skriv en besked i kommentarfeltet, hvis der mangler en kirke – så vil listen blive opdateret)

LÆS OGSÅ:
330 kirker mangler en hjemmeside
Kun tre religiøse hjemmesider i top-1000
Mellem sogne- og cyberkirke: En analyse af folkekirkens kommunikation på internettet (ph.d.-afhandling)

Det Nye Testamente bliver socialt

Nu lancerer Bibelselskabet, Kristeligt Dagblad og Areopagos i fællesskab tjenesten 1 vers om dagen på Facebook og Twitter.

Her kan man hver dag modtage et vers fra Den nye aftale – Det Nye Testamente på nudansk, som netop i disse dage lanceres i en ny udgave.

Håbet er, at Bibelen på den måde kan blive tilgængelig for flere, og at tjenesten desuden kan fungere som et supplement for dem, der i forvejen er glade for at læse i den på papir.

I min ph.d.-afhandling fremgår det, at 28 procent af danskerne – og 42 procent af unge under 30 år – ville finde det interessant at kunne søge i Bibelen på internettet.

Selvom de fleste i dag ville lede efter svar på spørgsmål om kristendommens indhold på internettet, er det dog mere end hver fjerde, der ville kigge efter svar i Bibelen.

Med den nye tjeneste 1 vers om dagen kombineres altså på fornemste vis interessen for internettet som ressourcested med den fortsat store opmærksomhed omkring Bibelen som en vigtig bog.

Læs pressemeddelelsen fra Bibelselskabet her.

Det ny folkekirken.dk: Mere viden end inspiration

Der er siden januar blevet arbejdet hårdt på relanceringen af folkekirkens officielle hjemmeside folkekirken.dk. Redaktørens blog har i de forgangne måneder pirret vores nysgerrighed med overskrifter som “Glæd dig til det ny folkekirken.dk” og “Folkekirken.dk bliver en fed adventsgave.” Nu er den her så, tidsplanen er overholdt, og folkekirken kan gå ind i et nyt kirkeår med et forandret web-ansigt.

Målet med det ny folkekirken.dk har været at skabe en alsidig hjemmeside: “Den skal ikke alene give klare og korrekte oplysninger til medlemmerne. Den skal også være en kilde til viden og inspiration om tro, gudstjeneste, bøn, højtider og personlige mærkedage i kirken,” skriver redaktøren på sin blog. Nu er det så passende at spørge, om målsætningen er nået.

På nogle områder er svaret ja. Klar og korrekt oplysning er der nemlig masser af. Der er kommet flere tekster på siden, der både fortæller om folkekirken og kristendommen. Det er udmærkede tekster, der vil gøre læseren klogere, og som kan give den almindelige folkekirkedansker et mere nuanceret indblik i den kristne tro. I disse Google-tider er det vigtigt for en kirke at melde sig på banen med klare tekster, som ikke bare kirkegængere, men også studerende og journalister vil falde over i deres søgning efter hurtige svar på internettet. Hermed også sagt, at det ikke er gjort med teksterne alene. Man må også sørge for, at de får en god Google-placering.

Hvor der er masser af viden at hente, kniber det til gengæld med inspirationen. Det er fint, at der er kommet flere billeder og forskellige videoklip med julesalmer, juleevangeliet der læses op af Thure Lindhardt og den tidligere museumsinspektør i Den Gamle By i Århus, der fortæller om julens traditioner. Men i det store hele bekræfter hjemmesiden nok folks fordomme om folkekirken: masser af ord, og ikke så meget liv.

Der er eksempelvis kun ét godt skjult afsnit om bøn, hvor man kan læse Fader Vor og en kort forklarende tekst. Hvorfor ikke giver brugerne mulighed for at skrive en bøn, tænde et lys eller i det mindste læse en række forskellige bønner?

Et andet svagt punkt er manglen på personlig kontakt. Det er ikke folkekirken.dk man skal dumpe ned på, hvis man har ondt i sjælen og ønsker en sjælesørgerisk samtale. Der er godt nok en brevkasse undervejs, hvor man vil kunne stille spørgsmål om kirke og tro, men man fornemmer, at der her mere er tale om faktuelle forespørgsler. Vil man derimod i direkte kontakt med en præst, skal man lede længe. Først i et godt gemt undermenupunkt kommer der en lovende sætning: “Find hjælp, trøst og samtale hos præsten i dit sogn.” Men når man klikker her, ryger man direkte ind på forsiden af sogn.dk – mere upersonligt kan det vist ikke blive.

Endelig må det nævnes som en svaghed, at siden primært har en leksikal tilgang til kirkens og kristendommens temaer. Som eksempel kan nævnes teksterne om dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Informationerne er der ikke noget i vejen med, men de kan ikke stå alene. Og da netop dette afsnit har potentiale til at blive en stor publikumsmagnet, bør man her give den hele armen med levende mennesker, der fortæller om begivenhederne, billeder og videoklip, forslag til sange, opskrifter m.m. Afsnittet om konfirmation har en antydning af dette med eksempelvis 10 helt jordnære råd til konfirmanden, men generelt er der brug for mere kød og blod.

For at slutte af med noget positivt er det godt at se, at det ny folkekirken.dk tilsyneladende lægger op til mere interaktion med brugerne. Der er blandt andet kommet flere bloggere til, og der er som sagt også en brevkasse på vej. Facebook og Twitter er desuden blevet integreret på siden. Brugerkontakten er et vigtigt punkt at arbejde videre med, da man her viser, om man forstår sig selv som en kirke præget af ensidig monolog eller samtale.

Folkekirken er langt fra færdig med at arbejde på sin hjemmeside, men det er positivt, at man er kommet i gang og nu kan levere et velforberedt arbejde. At den nye hjemmeside efter min mening ikke helt lever op til forventningerne skyldes primært, at arbejdet mangler ressourcer. En folkekirke med 4,5 millioner medlemmer bør kunne levere en overbevisende tilstedeværelse på internettet, og behovet vil sandsynligvis kun blive større med tiden. 

Derfor må budskabet til hjemmesidens ansvarlige være: Send flere penge!

Sådan kan Bibelen formidles på internettet

Det kan undre, hvorfor man på dansk ikke er kommet længere med at udnytte internettet til at skabe kendskab til Bibelen, som vel må siges at være en af kristendommens absolut vigtigste ressourcer. I en tid hvor folk sjældent læser i Bibelen som bog, kan internettet meget vel komme til at blive den vigtigste kilde til folks bibelkendskab. Her er derfor mine bud på, hvad man bør overveje i denne formidling.

Bibelen skal møde folk personligt
Ligesom New Age websites har succes med at tilbyde de besøgende personlige horoskoper, skal folk også opleve, at Bibelen rammer ned i deres personlige liv. Det Danske Bibelselskab hjælper folk til at finde bibelvers, der kan opleves relevante i bestemte situationer. Dette kunne blive endnu mere personligt og nærværende, hvis man eksempelvis tilbød online support i form af chat eller e-mail, hvor brugeren kunne få kvalificeret hjælp til at finde opmuntrende bibelpassager. Eller ved at lade folk selv udfylde en formular og derigennem indkredse livssituationer og behov.

Bibelen skal engagere læseren
Internettet giver mulighed for at inddrage brugerne på helt nye måder. Man behøver ikke længere bare være en læser. Det muliggør også en præsentation af Bibelen, hvor folks kommentarer, spørgsmål og undren også kan komme til orde. Det kan fx gøres ved at formidle Bibelen i en blog eller i et debatforum. På dansk er den ikke-troende Politiken-journalist Marcus Rubins blog eneste eksempel på denne form, som jeg kender til. Dette burde imidlertid også for kirken være en oplagt formidlingsform. En aktion på de tyske kirkedage i maj, der skal omskrive hele Bibelen til Twitter-format, er et andet eksempel på en spændende brugerinddragende bibelformidling.

Bibelen skal være indbydende
De klassiske bibelsøgemaskiner giver stor frihed til at gennemsøge Bibelen ved hjælp af egne søgeord. Omvendt giver de ikke megen hjælp til at gennemskue søgeresultaterne eller til at forstå ordene, og de er ofte også mere funktionelle, end de er indbydende. Der kan oplagt arbejdes på (og investeres i) mere pædagogiske og formidlende online bibelversioner, hvor læseren i højere grad guides gennem søgningen, og hvor teksten suppleres med ekstra-materiale i form af tekst, billeder, video, lyd m.m.

Bibelen skal være transportabel 
Det er ikke tilstrækkeligt at tilbyde en tekstversion af Bibelen i dag. Man skal også kunne downloade Bibelen i lydformat til mp3-afspilleren eller kunne modtage den i sms-format eller via e-mail. JesusNet er et af de steder, hvor man kan modtage et dagligt bibelord på forskellige måder. Lydsiden kniber det mere med på de danske websites. Her er Bibelselskabets relativt dyre cd-boks fortsat det eneste tilbud, som jeg kender til. Hvorfor kan man ikke lettere og billigere downloade enkelte passager direkte fra Bibelselskabets hjemmeside til sin mp3-afspiller?

Bibelen skal netværke
Ønsker man at øge kendskabet til Bibelen i befolkningen, skal den introduceres i de sammenhænge, hvor folk er. På Facebook er der allerede en del forskellige muligheder for at modtage daglige bibelvers på sin profil. Men kun på engelsk. Hvorfor er der endnu ingen dansk bibelvers-applikation? Ligeledes kan Youtube også tænkes som et oplagt sted at formidle Bibelen, fx akkompagneret af billeder og musik eller læst op.

Nye tider stiller nye krav til formidlingen af Bibelen. Jeg har givet mine bud på, hvor jeg ser spændende muligheder i internettet. Skriv gerne en kommentar på min blog, hvis du er enig eller uenig i mine pointer. Har du gode eksempler på spændende online bibelformidling, modtager jeg også meget gerne dine links!