Kirken på nettet 2012 – 5 vigtige initiativer

Hvad vil vi huske 2012 for? Her kommer mine bud, når det handler om danske kirkelige initiativer på internettet.

Kirkekalenderen som app
Kirkeministeriet lancerede i efteråret med lidt forsinkelse applikationen “Kirkekalenderen”. Den giver smartphone-brugere mulighed for let og hurtigt at orientere sig om gudstjenester og aktiviteter i de fleste af landets sognekirker. Et godt redskab og et tiltrængt supplement til informationshjemmesiden Sogn.dk.

Folkekirken.dk med viral succes
Det er sjældent, at “viral succes” og folkekirken står i samme sætning, men med folkekirken.dk’s julevideo skete det faktisk. I skrivende stund har 287.083 set filmen “Jul på Facebook”. Viral succes kan aldrig blive et mål i sig selv for den folkekirkelige kommunikation, men det er godt at se, at det indimellem kan lade sig gøre at nå ud over det snævre kirkesegment.

Digital satsning på menighedsrådsvalget
Landsforeningen af Menighedsråd tog med opbakning fra kirkeminister Manu Sareen inititativ til en digital kampagne op til årets menighedsrådsvalg. 7000 danskere tog del i afstemningen omkring en række spørgsmål på sitet Fremtidenskirke.dk, og cirka 1.500 personer tog del i debatten på Facebook.com/FremtidensKirke. Kampagnen skal roses for sit dialogiske sigte.

Påskeevent på Twitter
Sognepræst Christian Grund Sørensen introducerede nye muligheder med Twitter i en dansk kirkelig sammenhæng, da han i påsken gennemførte et påskeevent på Twitter. Han lagde stemmer til Maria, Johannes og Peter, der (med 2000 års forskydning) live-tweetede fra påskens begivenheder. Et godt initiativ der blev fulgt af 2-300 danskere og skabte en del medieomtale.

Kirker satser på Facebook
Flere kirker begyndte i 2012 at satse målrettet på brugen af Facebook. Kirkerne på Holmsland Klit åbnede deres Facebook-side juleaften 2011 og er nu en af de mest populære Facebook-sider med 589 fans. Trinitatis Natkirke er fortsat den mest populære side med 728 fans. Kokkedal Kirke bør også nævnes som en kirke, der i årets løb har vist, hvad kirker kan bruge Facebook til.

Der er sket meget andet på den kirkelige, digitale front i 2012. Hvis jeg har glemt noget væsentligt, eller hvis du er uenig i min udvælgelse, er du velkommen til at supplere og kommentere herunder.

Jul.dk – om jul i cyberspace

Få hjælp til juledekorationen, find opskriften på brunede kartofler og køb dine gaver. Julen er for længst gået online, selv om vi juleaften stadig er offline.

Julen er over os, og det kan være ualmindeligt vanskeligt at finde en julefri zone – også i cyberspace. Kommercielle julesites med næsten enslydende navne kæmper bravt om at ligge i toppen, når vi beder Google om hjælp til at opsøge julen.

Enkelte kirkelige hjemmesider prøver at melde sig på banen med bud på julens egentlige udgangspunkt, men de drukner nemt i de mere letbenede tilbud om juleopskrifter, julehoroskoper og juleringetoner.

De fleste juletilbud i cyberspace – hvad enten de er kommercielle eller kirkelige – har dog det til fælles, at de peger hen på en ”real life”-jul. De vil ikke have dig til at blive hængende og fejre julen foran din computer eller med din smartphone i hånden, men de vil give dig idéer og redskaber, som skal gøre dig i stand til at fejre en helt traditionel og fysisk jul.

Dermed er juleriet på internettet i virkeligheden også med til at undergrave myten om cyberspace. Da internettet voksede frem og blev hver mands eje i midten af 1990’erne, var tanken om cyberspace udbredt.

Man talte om det som et sted, der var helt sit eget. En alternativ virkelighed ved siden af ”den virkelige” virkelighed. For nogle var det en god drøm om frihed, opgør med autoriteter og leg med identitet. For andre lød det som et mareridt, og mange frygtede, at dette cyberspace ville opsluge folk og forhindre dem i at tage del i traditionelle fysiske fællesskaber.

I dag må vi sige, at cyberspace som en alternativ virkelighed kun dyrkes af ganske få mennesker. Det er muligt at synke ind i en virtuel verden, men for langt de fleste er oplevelserne på internettet en helt integreret del af livet i øvrigt. Undersøgelser viser desuden, at folk, der aktivt gør brug af de nye sociale medier, også ofte har et aktivt socialt engagement offline.

Derfor giver det heller ikke mening for ret mange at stille spørgsmålet: Skal du holde jul hjemme eller i cyberspace i år? Samtidig med at de fleste af os ikke vil undvære smagen af and, duften af levende lys og ansigt til ansigt-kontakten med familien, henter vi masser af inspiration online.

Der er med andre ord også i juletiden en tæt sammenhæng mellem det, vi oplever online, og det, vi oplever offline.

 Indlægget er første gang bragt den 17. december i Aarhus Universitets online julekalender – se http://www.au.dk/om/nyheder/au-julekalender-2011.

Folkekirken tager vigtige web-skridt

Inden for kort tid er to nye hjemmesider føjet til folkekirkens web-univers: Først kom Dåb i folkekirken, der er udarbejdet af Folkekirkens Infocenter i København, og for få dage siden og med god timing kom hjemmesiden Jul.folkekirken.dk som en underside til folkekirken.dk.

Da jeg sidste år spurgte et udsnit af den danske befolkning om, hvad de ville finde interessant på en folkekirkelig hjemmeside var det information om dåb, konfirmation, bryllup og begravelse, der klart toppede listen.

Derfor er det også en rigtig god ide, at der nu er føjet en hjemmeside udelukkende om dåb til det folkekirkelige web-univers, og Dåb i folkekirken byder danske websurfere velkommen i folkekirkens dåbsunivers på en rigtig vellykket måde.

Forsiden er meget visuelt opbygget med gode og let tilgængelige elementer: Der er en video, hvor Københavns biskop besvarer fem spørgsmål om dåb, og en anden film om babysalmesang, som mange forældre i forvejen har et kendskab til. Kendiseffekten udnyttes i kraft af Sigurd, der fortæller om dåben, og en sidste video introducerer dåbssamtalen.

Der er tekster, der fortæller om dåben og mulighed for at stille spørgsmål om dåben. Endelig er der også en oversigt over populære dåbssalmer og en guide til at vælge salmer. Alt i alt en fin side med gode elementer, der vil være en hjælp for nybagte forældre, der skal finde ud af, hvordan man håndterer en barnedåb i kirken.

Redaktørerne har tydeligvis valgt at være skarpe på den kirkelige del af dåben og overlade dåbsfestens øvrige elementer til andre og mere kommercielle hjemmesider. Det er en skam, for med denne hjemmeside ville der virkelig være en mulighed for at kæde det kirkelige og det folkelige lag af dåbsfesten sammen. Hvorfor ikke tage udfordringen op og komme med ideer til invitationer, madlavning, oppyntning, gaver og festsange i stedet for at bekræfte et skarpt skel mellem kirke og fest?

Uanset om dette lag måtte blive tilføjet eller ej er folkekirkens nye dåbsside en flot hjemmeside og en rigtig prioritering.

Det samme er den anden nye specialside Jul.folkekirken.dk. Ligesom barnedåben er julen noget, som de fleste danskere har et forhold til, og højtiden er derfor også en oplagt anledning for folkekirken til at komme i kontakt med befolkningen.

Siden har fire velvalgte hovedmenupunkter. En god balance mellem den kirkelige og den folkelige jul opnås med punkterne Julen kort og Din jul. Og en lidt skæv vinkel på julen får brugerne gennem punktet Advent, der lokker med dette udsagn: “Undgå at blive fattig, fed og led ved julen, før den er begyndt. Hold Advent!” Men også menupunktet Jul for alle giver en anderledes indgang til julen, hvor muligheder for at fejre jul uden for kernefamiliens trygge rammer præsenteres.

I modsætning til dåbssiden giver julesiden mulighed for at anbefale artiklerne via Facebook. Det er vigtigt, at folkekirken på den måde tænker de nye sociale medier med ind i webkommunikationen, hvilket dog fortsat kunne forbedres blandt andet på den officielle hjemmeside Folkekirken.dk.

Der er enkelte ting, der ikke er helt på plads endnu på julesiden, men processen har sikkert været fremskyndet for at blive klar til advent, og hullerne vil forhåbentlig hurtigt blive lukket. Det er et stort problem, at det generelt er svært at finde ud af, hvordan man skal klikke sig videre fra forsiden. Overskrifterne kan man eksempelvis ikke klikke på. Venstremenuen mangler ligeledes adventspunktet og kunne i det hele taget sagtens udvides med nogle menupunkter.

Det er dog småting i den store sammenhæng, hvor det er glædeligt at konstatere, at folkekirken har taget nye skridt på sin vandring mod en bedre tilstedeværelse på internettet. Alt imens disse nye sider vedligeholdes og udbygges, er der behov for at tage flere skridt. Udviklingen på internettet går hurtigt, og folkekirken har i alt for mange år været passiv. Nu er det tid til at få fart på!

Julemanden giver Jesus baghjul

Internettet bugner med mange forskelligartede informationer om julen. Men hvad søger danskerne egentlig selv efter på internettet i december måned? Jeg har ved hjælp af det fikse værktøj Google Insights taget pulsen på danskernes julesøgninger.

Først og fremmest må det være interessant at se på styrkeforholdet mellem julens to hovedpersoner: Jesus og Julemanden. Fireårsgrafen viser, at selvom Jesus til dagligt er mest googlet af de to, kan han i december måned intet stille op over for Julemanden, der suverænt stjæler danskernes søgeinteresse.

Lidt øget interesse for Jesus er der dog i december i forhold til årets øvrige måneder, og også engle søges der lidt flittigere efter – særligt i Storstrøms amt. Men Julemandens slæng, nisserne, overgår dog dem begge. Næsten lige så mange søger efter nisser som efter Julemanden, og noget kunne tyde på, at 2008 bliver året, hvor nisserne faktisk overhaler Julemanden, der i nogle år har haft en nedadgående popularitetskurve.

Når der skal synges julesange rundt omkring i de danske hjem og institutioner er internettet et populært sted at hente teksterne frem. Heller ikke på listen over sangsøgninger er det den kristne jul, der lægger sig i front. “Højt fra træets grønne top” og “På loftet sidder nissen med sin julegrød” slår således både “Et barn er født i Betlehem,” “Dejlig er den himmel blå” og “Det kimer nu til julefest.”

Tallene fra Google Insights kan dog heldigvis for de slagne parter tolkes i mange forskellige retninger. Andestegen har for eksempel ingen grund til at føle sig truet, selvom flere danskere søger efter flæskesteg på Google. Måske er opskriften på flæskesteg bare vanskeligere at huske – eller mere oplagt: Folk søger måske i højere grad på “and” end på “andesteg.” På samme måde kan den manglende søgning efter den kristne jul også skyldes så meget. Måske er det blot et udtryk for, at kristendommen og de kristne traditioner er mere rodfæstede i det danske folk end troen på Julemanden, der har behov for at blive genopfrisket hvert år?

Med dette fromme håb ønsker jeg mine blog-læsere en rigtig glædelig jul!