Kirker skal kommunikere mere direkte

Kun på 21 procent af de danske sognekirkers hjemmesider kan man tilmelde sig et nyhedsbrev, og kun 23 procent har en Facebook-side. Hjemmesiden er vigtig, men der er behov for også at tænke i direkte kommunikation.

I midten af 1990’erne brød internettet igennem i Danmark som i resten af den vestlige verden. Både kommercielle virksomheder og offentlige institutioner fandt hurtigt ud af, at man måtte etablere en tilstedeværelse på internettet, og i mange år var det næsten udelukkende hjemmesiden man satsede på.

Danske sognekirker er også efterhånden kommet godt med, hvad hjemmesider angår. I juni 2011 skønnede jeg efter en gennemgang af sogn.dk, at omkring 85 procent af de danske kirker er online med en hjemmeside.

Hjemmesiderne i den tidlige fase af internettets udvikling var båret af drømmen om at nå potentielt hele verden eller i det mindste alle de mennesker, der var på internettet. Med årene fandt vi ud af, at drømmen ikke holdt. Nok er en hjemmeside i princippet tilgængelig for alle, men det kan være endog meget vanskeligt at få folk ind på siden.

Fra passiv til direkte kommunikation
Vi er derfor også godt i gang med en ny fase på internettet, hvor man går fra udelukkende at kommunikere på en hjemmeside til mere direkte at henvende sig til sin målgruppe.

Brugen af Facebook er ét eksempel på denne udvikling. Brugen af nyhedsbreve er et andet. For begge gælder det, at man ikke passivt håber og venter på, at brugeren finder vej ind til ens hjemmeside. I stedet sørger man for aktivt at træde ind i brugergruppens dagligdag med informationer og nyheder.

Hvor kirkerne er godt med i forhold til brugen af hjemmesider, står det anderledes til i forhold til brugen af direkte kommunikationskanaler. Blandt 48 tilfældigt udvalgte kirker med en registreret hjemmesideadresse på sogn.dk er det kun cirka 21 procent, der giver mulighed for via hjemmesiden at tilmelde sig et nyhedsbrev. Og kun omtrent 23 procent af kirkerne har en Facebook-side eller -gruppe.

Mange fordele med direkte kommunikation
Der er ellers mange muligheder for en kirke i at have en mere direkte kommunikation. Brugen af Facebook, nyhedsbreve og SMS-udsendelser kan skaffe kirken kontakt med målgrupper, som ikke normalt får taget sig tid til at åbne kirkebladet eller besøge en hjemmeside. Det kan for eksempel være konfirmander og travle børnefamilier.

I Aarhus optalte en kirke over tre sogneaftener, hvor mange der var kommet alene på grund af en udsendt SMS og informationer på Facebook, og det viste sig, at det i gennemsnit var 30 procent af deltagerne.

Et nyhedsbrev kan også være en god måde af fastholde kontakten på. I løbet af et år kommer der rigtig mange mennesker ind i kirken til julegudstjenester, dåb, konfirmation, babysalmesang og spaghettigudstjenester. Ved at få de besøgende på en nyhedsbrevsliste har man mulighed for også senere at give dem et tip, når der er nye spændende aktiviteter i kirken.

Danskere læser på farten
En yderligere fordel ved den direkte kommunikation er, at den kan lede folk ind på kirkens hjemmeside og de nyheder og informationer, man har foldet ud der og gerne vil have læst.

Endelig er det også en god måde at komme i kontakt med den mobile dansker. Mange tjekker i dag deres e-mails på deres smartphone i bussen eller toget på vej til og fra arbejde. Og i disse pauser er der faktisk mange, der har tid til at læse et nyhedsbrev eller tjekke et link til en hjemmeside.

Klar til næste skridt
Udviklingen på internettet går stærkt, og der er hele tiden nye muligheder, man må forholde sig til. En sognekirke skal ikke rende efter alle nye trends, men tage de muligheder i brug, der giver mening i forhold til den lokale kontekst. En hjemmeside kommer man ikke udenom, og i dag vil det også langt de fleste steder være oplagt at tænke i direkte kommunikation via kanaler som nyhedsbrev, Facebook og SMS.

Derfor har præsternes online-kontaktflade udvidet sig

Præster er i stigende grad i kontakt med pårørende ved begravelser og syge via internettet. Det viser tal fra Kristeligt Dagblads nye præsteundersøgelse, der i dagens avis sammenlignes med tal fra min to år gamle undersøgelse.

Hvor det i 2009 var 8 procent af præsterne, der inden for de seneste tre måneder havde været i web-kontakt med syge i sognet, er det i dag 17 procent, og hvor 53 procent var i kontakt med pårørende ved en begravelse via internettet, er det i dag 63 procent.

Samtidig kunne jeg i går skrive, at præsternes aktivitet på andre områder er blevet mindre. De bruger i dag internettet mindre til at søge inspiration og dele prædikener end de gjorde for to år siden.

Hvad kan denne udvikling skyldes?

Først og fremmest skyldes den øgede brug af nettet ved begravelse og sygdom formentligt, at nettet er ved at blive almindeligt. Hvor flere tidligere kunne overveje, om det var passende at bruge nettet ved bestemte kritiske situationer, er man i dag mere tilbøjelig til at tænke, at nettet kan bruges i de fleste kommunikationssituationer. Det betyder ikke, at denne kommunikation kommer til at stå alene, men at den bliver et supplement til andre kontaktformer. På baggrund af den udvikling kan vi forvente, at eksempelvis web-kontakten til syge vil stige yderligere, selvom der i sagens natur vil være en naturlig grænse, eftersom ikke alle syge grundet deres situation er i stand til at benytte sig af internettet.

En anden forklaring på væksten er, at internettet også bliver mere udbredt blandt de ældre i befolkningen, der formentlig er stærkt repræsenteret blandt de syge og i nogen grad blandt de pårørende til afdøde. I takt med at flere ældre kommer på nettet, vil præster også i stigende grad opleve det naturligt at kommunikere med dem via de nye medier.

Endelig kan man pege på, at nettet gradvist bliver mere socialt. Hvor det i starten primært handlede om at finde information, er relationselementet i dag i højsædet, blandt andet på sider som Facebook. Præster – og ikke mindst det voksende antal kvindelige præster – vil finde den sociale og sjælesørgeriske kontakt interessant og arbejde på at udnytte mulighederne bedst muligt. Igen vil dette ske som et supplement til mere traditionellen kontaktformer og ikke som en erstatning.

Vi vil formentlig se, at præstens online-kontaktflade udvider sig yderligere i de kommende år. På nogle områder stabiliserer aktiviteterne sig og finder et naturligt leje. På andre områder er der fortsat basis for vækst, og nye anvendelsesmuligheder af internettet vil vise sig. Alt dette stiller samtidig nye krav til præsten, der på den ene side kan glæde sig over de nye kontaktmuligheder, men samtidig må kæmpe for at finde tid og ressourcer til at gøre ordentlig brug af dem.

Færre præster henter web-inspiration

Præster udveksler prædikener på nettet. Det kan man læse om i dagens Kristeligt Dagblad, der har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt landets folkekirkepræster. Men faktisk er der færre, der gør det i dag end for to år siden.

Mange af Kristeligt Dagblads spørgsmål er en gentagelse af spørgsmål, som jeg stillede præsterne for to år siden i forbindelse med min ph.d.-afhandling, og det er derfor interessant at sammenligne resultaterne. Er der sket en udvikling i præsternes web-brug siden 2009?

Artiklen skriver, at 75 procent af præsterne henter inspiration til deres prædikener på internettet. Det er et højt tal, men tallet var faktisk endnu højere i 2009, hvor ikke mindre end 86 procent af præsterne brugte internettet til at søge inspiration.

På samme måde er det i dag omkring 42 procent, der deler prædikener på nettet, mens det for to år siden faktisk var lidt flere, omkring 46 procent. Endelig fortæller artiklen, at knap en fjerdedel af præsterne lytter til podcast. Her er det ikke muligt at sammenligne med min undersøgelse, da spørgsmålet ikke var med for to år siden.

Det er interessant, at web-aktiviteterne på nogle områder er gået ned. Det betyder formentlig næppe, at præsterne generelt er blevet trætte af nettets muligheder, men at nogle af de aktiviteter, som har været meget populære, finder et naturligt leje. På andre områder, hvor præsterne ikke var så aktive for to år siden, vil der derimod sagtens kunne være tale om en vækst.

I artiklen er jeg citeret for at sige, at præsterne på nogle online-områder er under niveau i forhold til den danske befolkning generelt. Det mener jeg dog ikke. For eksempel i forhold til podcast er præsterne noget mere aktive end danskerne generelt, hvor det i følge Danmarks Statistik kun er omkring 12 procent, der benytter sig af den type tjenester.

I det hele taget er præsterne en smule mere online end danskerne generelt – hvilket er naturligt, når man tager præsternes uddannelsesniveau og arbejdstype i betragtning.

Internetpræster kan berige folkekirken

I lighed med ungdomspræster og natkirkepræster kunne internetpræster være et spændende supplement til folkekirkens sognepræster.

På videnskab.dk giver jeg på baggrund af min ph.d.-afhandling nogle bud på, hvorfor det kunne være en god ide at lancere internetpræster. Jeg siger blandt andet:

»Folkekirken er delt i små geografiske enheder – sognene. Men internettet overskrider sognegrænserne. Så det er oplagt, at kirken indfører særlige internet-præster til at fortælle om kristendom og tage sig af sjælesorg på nettet.«

Samtidig argumenterer jeg for, at alle internetopgaver ikke skal tørres af på specialpræster, men at den almindelige sognepræst også må uddannes til at kunne begå sig på de nye medieplatforme.

Målet bør ikke være en ren cyberkirke, men en folkekirke der er til stede online såvel som offline.

»Folkekirken kan på internettet med fordel vise hen til gudstjenesterne i sognet og kirkens fysiske fællesskaber. Internetkommunikationen skal ikke erstatte sognekirken, men supplere og udvide kirkens rækkevidde.«

Læs hele interviewet på videnskab.dk.