Den katolske kirke har for længst opdaget de nye sociale medier. Inden for de seneste år har Vatikanet lanceret flere større satsninger så som en YouTube-kanal, en Facebook-applikation og en iPhone-applikation.
Men det sker på kirkens egne præmisser, hvor det sociale aspekt nærmest udrydes til fordel for klassisk forkyndelse og målrettet profilering af paven. Du kan se og lytte til paven, men du kan ikke svare igen.
Spørgsmålet er, om den katolske kirke på sigt kan lykkes med denne modintuitive brug af sociale medier, eller om den på et tidspunkt må tilpasse sig disse nye mediers logik for i fremtiden at kunne vække internetbrugernes interesse.
Lige siden udsendelsen i 2002 af de to centrale internet-dokumenter, “Church and Internet” og “Ethics in Internet”, har paven med jævne mellerum udtalt sig om mulighederne og farerne ved internettet. Senest skete det den 24. januar i forbindelse med den 45. verdenskommunikationsdag.
I sit budskab anerkender paven de nye mediers nye kommunikationsvilkår:
– Det klare skel mellem informationsproducent og -forbruger relativiseres, og kommunikation optræder ikke længere udelukkende som en udveksling af data, men også som en form for deling.
Det er netop pavens dilemma: På den ene side giver de nye sociale medier muligheder for mission og forkyndelse. På den anden side ligger det indbygget i de sociale mediers struktur, at også almindelige brugere skal tage del i indholdsproduktionen, hvilket er et skridt som den officielle katolske kirke endnu ikke har turdet tage.
Heller ikke den danske katolske kirke har for alvor åbnet op for den sociale kommunikation på internettet. På den netop relancerede officielle hjemmeside er der eksempelvis ikke skyggen af kommentarfelter eller Facebook-henvisninger.
I pavens budskab opfordres alle kristne til at kaste sig ind i de sociale medier med et klart og autentisk vidnesbyrd. Paven opfordrer med andre ord den enkelte katolik til at gøre det, som den officielle kirke endnu ikke kan eller vil: gå i dialog om den kristne tro på internettet.
Samtalen om den katolske kirke og den kristne tro vil med den udmelding komme til at folde sig ud på Facebook-sider og under YouTube-videoer, der er lagt ud af almindelige lægkatolikker – og ikke på den katolske kirkes officielle platforme.
Det kan på kort sigt befri den officielle katolske kirke for noget støj på linjen, men på længere sigt er det en farlig strategi at melde sig ud af dialogen på internettet. Submiljøer og fællesskaber kan opstå, der ikke føler sig mødt af den officielle kirke, og som derfor vælger en mere selvstændig og antiautoritær linje, der kan blive svær at acceptere i Vatikanet.
Der vil formentlig være større chance for at bevare den katolske kirkes enhed også i cyberspace, hvis kirkens ledere kunne udvikle en tilstedeværelse på de sociale medier, der også giver plads til brugernes engagement – hvad enten de er på linje med den officielle lære eller ej.
ARKIV for bloggen: Religion og medier 