Internetkirken St Pixel, der har eksisteret siden 2006, planlægger at afholde den første interaktive Facebook-gudstjeneste nogensinde den 10. maj. Jeg var med, da en af de sidste test i går aftes blev gennemført.
Gudstjenesten er en såkaldt Facebook-applikation, som man først skal acceptere for at kunne anvende. Man kan dernæst vælge enten blot at være beskuer eller deltager. Som deltager mister man sin anonymitet og træder frem med sin Facebook-profil. Til gengæld får man mulighed for at chatte under gudstjenesten og klikke henholdsvis “zzz” eller “amen” alt efter ens udbytte af begivenhederne.
Den 15 minutter lange gudstjeneste begynder med lyden af gode gamle RL kirkeklokker. Herefter toner Salme 23 frem på skærmen i tekstbidder, akkompagneret af musik og et diasshow. Umiddelbart derpå læser en mandsstemme teksten fra Johannes-evangeliet kap. 21, vers 15-25 op, samtidig med, at et nyt diasshow træder frem på skærmen. Læsningen leder op til en kort prædiken, som følger samme model som de foregående elementer (lyd, tekst og billeder).
Oven på prædikenen brøler “Agnus Dei” med kor og orgel ud af højtalerne, før roen atter sænker sig, og det er tid til – i stilhed eller i chat – at bede til Gud. Den frie bedetid rundes af med Fader Vor. Brugerne bliver her opfordret til at skrive bidder af bønnen ned i chatten på deres eget sprog.
Det var der dog ingen af de syv deltagere, der følte trang til. I det hele taget kom der ikke et eneste kvæk fra kirkesalen under hele gudstjenesten. Og det ville grangiveligt have gjort det til en sjovere oplevelse, hvis det modsatte havde være tilfældet.
Når man nu hverken har et kirkerum at beskue, en salme at synge med på, et nadvermåltid at indtage eller mennesker at iagttage, så skal der ikke mange “zzz”-momenter til, før man føler trang til at surfe lidt rundt på nettet, checke mail eller sætte kaffe over.
Kombinationen af lyd, billede og tekst fungerede på mange måder fint – men kunne måske udvides med eksempelvis video. Muligheden for livechat er spændende men kræver en aktiv menighed, som der muligvis vil være ved premieren den 10. maj. Det var skuffende, at præsten ikke var til stede live, men kun som en lydoptagelse – hvilket også i en traditionel gudstjenestesammenhæng ville virke fladt.
Indtil nu har internettet ikke bragt vækkelse med sig eller fået folk til i større stil at skifte kirkebænken ud med cybermiljøer. Og formentlig vil denne applikation også primært tiltale personer, der i forvejen interesserer sig for kirke, som er vant til at gå til gudstjeneste, og som bruger online-kirken som et supplement til offline-mulighederne.
ARKIV for bloggen: Religion og medier 