Mens forskere er nogenlunde enige om, at folk bliver mindre religiøse i traditionel forstand, er der uenighed om, hvorvidt der er tale om en generel religiøs deroute, eller om en ny spirituel revolution er undervejs.
Det er kirkegang, kirkemedlemskab og tilslutning til dogmerne, det især går tilbage med. Folk har svært ved at acceptere en guddommelig autoritet, der stiller krav og forventninger, og som man skal tjene. Vores tid har fokus på individet og værdsætter valgfrihed og dyrkelse af det unikke.
Paul Heelas og Linda Woodhead er nogle af dem, der mener, at den spirituelle og individorienterede religiøsitet oplever en markant vækst og på mange måder er ved at overtage de klassiske religionsformer i popularitet.
Steve Bruce er noget mere skeptisk. Nok er det denne religionsform, der vinder frem, men dens løse organisering og mangel på sammenhængskraft vil gøre den til et yderst marginalt fænomen i samfundet, spår han.
Fremtidsperspektiverne bestemmes af ens forståelse af religion. Er religionens rolle at opfylde nogle bestemte funktioner i samfundet, mister den relevans, når disse funktioner opfyldes bedre af andre instanser. Mener man derimod, at religionens primære funktion er at give mennesket svar på de store eksistentielle spørgsmål om livets og dødens mening, er der en chance for, at religion fortsat kommer til at spille en rolle.
Om det så bliver den ene eller den anden type religiøsitet, der kommer til at dominere, vil fremtiden vise. Her og nu er det den løst organiserede og individualiserede spiritualitet, der har vind i sejlene. Selvom den mangler institutionelle rammer og fælles dogmer, vil den kunne få betydning takket være positiv eksponering i aviser, dameblade og på hjemmesider. På samme vilkår som når tøjmærker og musik når masserne i skiftende modebølger.
Omvendt kan der ske ting i samfundet, der vil kalde folk tilbage til kirkerne. Trusler, krige og kriser kan vække behovet for at genoplive den kulturelle arv, søge mere faste rammer og vende sig mod ydre autoriteter. Kirkerne er desuden i stigende grad i gang med at blive mere individorienterede, fokuserede på dette liv og mindre optagede af dogmer og moralske krav.
Internettet er – og vil blive ved med at være – et interessant sted at følge udviklingen. Som et barn af tiden favoriserer det umiddelbart de løse, flygtige og individualiserede religiøse strømninger. Omvendt gives kirkerne også i internettet et redskab til modangreb og vil endda ofte kunne gøre det med en vis tyngde, takket være bedre økonomi og organisering.
ARKIV for bloggen: Religion og medier 